facebook

Tak for din besked!

Vi har modtaget din besked og vil vende tilbage hurtigst muligt.

Menu
Kontakt os:
+45 71 74 28 28
AI Softwareudvikling

Udvikling af jeres softwareløsning med AI - hurtigere end nogensinde

Vi kombinerer mere end 20 års erfaring inden for softwareudvikling med AI-assisterede arbejdsgange. Resultatet er hurtigere leverancer, højere kvalitet og lavere risiko, til en fast pris du kan planlægge budget efter.

Vores løfte til dig

Fast pris
Hurtig leverance
Lav risiko
MVP på uger
Høj kvalitet
Hvad kan vi bygge?

Software til alle typer virksomheder

Med AI kan vi dække et bredt spektrum af softwaretyper, fra enkle prototyper til komplekse systemer. Her er eksempler på, hvad vi hjælper virksomheder med at bygge.

Læs mere om vores webapplikationer og API-integration.

Eksempler

Typer af software vi udvikler

Et udsnit af de typer software-applikationer, som kan udvikles med AI. Selvom jeres projekt ikke er listet her, så kvalificerer det sig sandsynligvis alligevel til at blive udviklet med AI, for AI spænder bredt over hundredvis af programmeringssprog og ligeså mange CMS-systemer.

Vi bygger prototyper, som er små og simple applikationer hvor formålet er at ramme et minimums funktionalitet for et lavt budget. Ved at teste jeres koncept af først, så får i mulighed for at vurdere om det løser jeres udfordringer før der investeres i et større projekt.

Webapplikationer

Skræddersyede webapplikationer med moderne teknologier. Fra kundeportaler og SaaS-platforme til interne værktøjer og dashboards.

API og systemintegration

Forbind dine systemer med robuste API-løsninger. Vi integrerer ERP, CRM, e-handelsplatforme og tredjepartstjenester.

MVP og prototyper

Få din idé valideret på rekordtid. Vi bygger fungerende MVP-løsninger på uger frem for måneder, så du kan teste markedet tidligt.

E-handel og webshops

Skræddersyede webshops i WooCommerce, Shopware og Laravel. Med AI kan vi konfigurere, tilpasse og lancere hurtigere end traditionelle metoder.

Automatisering og AI-workflows

Automatiser manuelle processer med intelligente workflows. Fra datahåndtering til AI-drevne beslutningsprocesser i din virksomhed.

Administrative systemer

Byg interne systemer til ordrehåndtering, lagerstyring, booking og rapportering, tilpasset præcis dine behov og processer.

Indexed

Mere end 20 års erfaring bag AI-koden

Vi er ikke et AI-startup. Vi er et etableret softwarehus med årtiers erfaring, og vi bruger nu AI som en kraftmultiplikator i vores arbejde.

Indexed er et softwarebureau, som vægter kvalitet og sikkerhed højt. Der er derfor ingen risiko ved at benytte AI som værktøj til at speede implementeringsfasen op. Al kode gennemgår review, både af AI men også mennesker, som sikrer at alt er struktureret efter bedste vis, at softwaren er sikker og applikationen er hurtig.

For Indexed er AI et værktøj, der hjælper med at levere hurtigere og bedre løsninger.

Vores proces

Sådan arbejder vi med AI-softwareudvikling

Afklaringsmøde
1

Afklaringsmøde

Vi starter med et uforpligtende møde, hvor vi lytter til dine behov, stiller de rigtige spørgsmål og afdækker, hvad din løsning skal kunne. Her sætter vi rammen for samarbejdet.
Kravspecifikation
2

Kravspecifikation

Med udgangspunkt i mødet udarbejder vi en klar kravspecifikation. Du ved præcis, hvad der skal bygges, hvad det koster og hvornår det leveres, fast pris inkluderet.
Implementeringsfase
3

Implementeringsfase

Vores erfarne udviklere går i gang med at bygge løsningen med AI som kraftmultiplikator. Du holdes løbende opdateret og har mulighed for at følge fremskridt undervejs.
Aflevering og accepttest
4

Aflevering og accepttest

Inden vi afleverer, går vi igennem løsningen sammen med dig. Du tester og godkender, og vi er ikke tilfredse, før du er det. Derefter er løsningen klar til lancering.

Kom i gang med software

Lad os ringe dig op

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for én hverdag for at drøfte, hvordan vi kan bygge den rette softwareløsning til din virksomhed.

Vores baggrund

Erfaring møder ny teknologi

Indexed har siden 2004 udviklet software til virksomheder i alle størrelser, fra iværksættere til store organisationer. Vi har set teknologier komme og gå, og vi ved, hvad der holder i det lange løb.

Med AI som en integreret del af vores udviklingsproces kan vi nu levere mere på kortere tid. Vi bruger AI til at accelerere kodning, dokumentation, test og problemløsning, men altid med erfarne udviklere i cockpittet, der sikrer kvalitet og arkitektur.

Det betyder, at du får det bedste fra to verdener: hastigheden fra AI og sikkerheden fra erfarne fagfolk, der forstår din forretning.

Pain points

Vi kender bekymringerne, og vi har svarene

AI i softwareudvikling rejser naturlige spørgsmål om kvalitet, sikkerhed og kontrol. Her er de mest almindelige bekymringer, og vores svar på dem.

Spørgsmål om AI-udvikling

AI genererer ikke kode alene hos os, vores erfarne udviklere bruger AI som et avanceret værktøj. Al kode gennemgås, testes og godkendes af mennesker med årtiers erfaring. Resultatet er kode af høj kvalitet, som vi sætter vores navn på.

Vi arbejder med AI-værktøjer, der overholder gældende regler om datahåndtering. Fortrolige forretningsdata deles ikke med offentlige AI-modeller. Vi kan redegøre konkret for vores setup til dig.

Ja, netop fordi AI giver os bedre overblik og hurtigere estimering. Vi er gode til at definere scope tidligt og levere inden for rammerne. Fast pris er et kernetilbud hos os.

Vi arbejder agilt og tilpasser os. Vores tilgang med MVP og hurtige iterationer gør det lettere at justere kursen tidligt i processen, inden store beløb er investeret.

Hastighed er netop en af de store gevinster ved AI-assisteret udvikling. Vi kan typisk levere en fungerende prototype på 2-4 uger. Book et møde, og vi giver dig et konkret estimat.

Vi tilbyder løbende support- og vedligeholdelsesaftaler. Vi kender koden, fordi vi har skrevet den, og det giver hurtigere responstider og færre fejl på sigt.

Cases

Se hvad vi har skabt

Herunder finder du et udvalg af de projekter, vi har realiseret for vores kunder. Hver case er et bevis på, at hurtig og kvalitetsbevidst udvikling er muligt.

Udvalgt case

Cecilie's – AI-prognoser i vagtplanen

En trænet model forudsiger omsætningen pr. dag pr. center, og vagtplanen viser lønprocenten, mens planen bliver lagt – ikke i næste måneds regnskab. Data kommer fra kundens eget kassesystem, som vi også har bygget.

Kundecase · eazy.photo

eazyAI – fra spørgsmål til handling

For eazy.photo har vi bygget eazyAI: en AI-assistent, der er integreret direkte med platformens data og funktioner. Den kan styre Live Wall, tilpasse gæstesiden, estimere lagerbehov ud fra historiske data, oprette designs og hjælpe videre til betaling.

Bygget i Laravel med Laravel AI SDK, Gemini og Livewire – med dataminimering og GDPR tænkt ind fra starten. Se løsningen på eazy.photo.

Holmris B8 - Optimering af møbelhåndtering med skræddersyet løsning

IRS (Inventory Registration System) er et omfattende system, der giver virksomheder mulighed for at holde styr på deres møbler og inventar på forskellige lokationer.
Indexed - Rigsarkivet

Rigsarkivet - videreudvikling af Danmarks hukommelse

Videreudvikle platformen: Implementere nye funktioner og forbedre eksisterende for at understøtte Rigsarkivets mission om at gøre historiske data let tilgængelige.

Golfskoven: Optimeret drift og øget salg med et skræddersyet bookingsystem

Et intuitivt bookingsystem, der forenkler administrationen og forbedrer oplevelsen for Golfskovens brugere.

Den Rytmiske Højskole - Visuel transformation og digital fornyelse

En stærk visuel identitet, der gør Den Rytmiske Højskole mere appellerende for både eksisterende og nye målgrupper.
Auktionshuset - DAB

Auktionshuset.dk: En Symfony-baseret platform for online auktioner

Auktionshuset.dk ønskede at skabe en moderne og brugervenlig online platform, der kunne gøre det lettere for både sælgere og købere at deltage i auktioner. Der var behov for en specialudviklet e-handelsløsning med integration af online betaling, der kunne håndtere forskellige auktionsformater, levere sikre betalings- og leveringsmuligheder samt give dyb indsigt gennem rapportering.

UCPlus integration: Forbedret datahåndtering og automatisering

UCPlus, en udbyder af kurser og uddannelser, stod over for udfordringer med datahåndtering og automatisering. Vi udviklede en forbedret integration, der optimerer deres datakvalitet, effektiviserer processer og forbedrer funktionaliteten i deres systemer.
Indexed - Gerlev Højskole

Gerlev Højskole – Skræddersyet WordPress-løsning med fokus på brugervenlighed og visuelt design

Gerlev Center for Leg og Bevægelse havde brug for en ny hjemmeside, der kunne afspejle deres unikke visuelle identitet og samtidig være nem at opdatere og vedligeholde. Vi udviklede en løsning i WordPress med specialdesignede Elementor-moduler, der gjorde det muligt for Gerlev at formidle deres budskaber på en inspirerende og intuitiv måde.

Riverfisher - website til lystfiskere med interaktivt kort over åer

VisitHerning har fået lavet et nyt og spændende website, der skal tiltrække lystfiskere til en række åer i Danmark.

Et inspirerende onlineunivsers med webshop

Positiverne har fået et onlineunivers, der samler deres mere end 500 positive værktøjer på ét sted. Derudover har de fået en webshop, der gør det nemt for deres kunder at bestille de materialer og produkter, de behøver til en positiv læringsoplevelse.

Nyt online samlingspunkt for Hadsten Hawks

Med Hadsten Hawks' nye website er alle informationer om klubben samlet ét sted. Det mobilvenlige design gør det nemt for medlemmer og interesserede at finde træningstider, tilmelde sig hold og få kontaktoplysninger – også på farten.

Servicestyring -Nytænkende platform til servicearbejde

Fra fysisk butik til online platform

Ny webshop til luksuriøs tøjbutik. Leah Maria er ikke længere kun en fysisk butik. De har nu fået en moderne webshop, som viderefører butikkens ånd.

MC-Tech - B2B-webshop til grossist i motorcykeludstyr

MC-Tech importerer eksklusivt udstyr til motorcykler og sælger gennem forhandlere. Vi byggede en WooCommerce-løsning til godt 5.000 varenumre med modelbaseret reservedelssøgning, forhandlerkort på Google Maps og prisopdatering fra regneark.

Profilmetal – webshop hvor kunden køber tag i præcis det mål, der mangler

Profilmetal sælger tagplader og profiler efter mål – noget en standardwebshop ikke kan. Vi byggede en WooCommerce-løsning med eget tema, hvor kunden taster sin længde og ser prisen opdatere sig med det samme.

HRM Nordic - website til HR-platform på fire markeder

HRM Nordic leverer HR-system, rekruttering og HR-administration til små og mellemstore virksomheder i Danmark, Norge og Sverige. Vi byggede et hurtigt website, der præsenterer tre forskellige forretningsben på fire sprog.
Indexed - Palle i gang med udvikling

Cecilie's – kassesystem bygget fra bunden til fem centre

Cecilie's sælger bowling, minigolf, mad og drikke i fem centre. Vi har bygget deres kassesystem fra bunden – med integration til kortterminalen, bonprint direkte fra browseren, kasseopgørelse med optælling, gavekort på tværs af kanaler og dagsrapport videre til e-conomic.
Indexed - Peter telefonsamtale med kunde

Cecilie's – booking af bowling, aktiviteter og mad i ét flow

For Cecilie's er booking ikke et praktisk behov, det er forretningen. Vi har bygget et bookingsystem, der finder ledige baner ved siden af hinanden, sammensætter aktiviteter og spisning til færdige planer og reserverer dem alle, indtil gæsten har valgt.

Cecilie's – vagtplanlægning med AI-prognoser for omsætning og lønprocent

Cecilie's planlægger vagter på tværs af fem centre, hvor omsætningen svinger med vejr, ferier og weekender. Vi har bygget et vagtplansystem, hvor en ML-model forudsiger dagens omsætning, og planlæggeren kan se lønprocenten, før vagterne bliver lagt – ikke bagefter.

CICON Timber – internationalt B2B-site, hvor dokumentation er varen

CICON Timber køber hårdttræ ind fra fem verdensdele og sælger videre til gulv- og møbelproducenter. Vi byggede et engelsksproget B2B-site, der er struktureret efter region, industri og format – og en kontaktvej, der beder om de oplysninger, en forespørgsel faktisk kræver.
Indexed - Kristian i gang med udvikling

Hald & Dalby Fysioterapi – to klinikker, én vej til en tid

Hald & Dalby Fysioterapi driver klinikker i Hadsten og på Aarhus Ø uden ydernummer. Vi byggede en hjemmeside, hvor patienten hurtigt kan se, om de behandler netop hans problem, hvad det koster, og hvor han kan booke tid.
Truckly til foodtrucks

Toto's Takeaway har fået ny hjemmeside og bookingsystem

Totos Takeaway er en foodtruck- og takeawayforretning med base i Skive, der serverer blandt andet kylling, smashburgere og pizza til både private, virksomheder og events.

Hadsten Naturbørnehave - en hjemmeside, der skaber tryghed før første besøg

Hadsten Naturbørnehave er en lille privat børnehave med plads til 45 børn. Hjemmesiden er bygget op om de spørgsmål, forældre stiller, inden de skriver deres barn op – og er nem nok at vedligeholde til, at det kan passes ved siden af arbejdet med børnene.

Hjulfabrikken - mødelokale booking, som lejerne selv styrer

Hjulfabrikken er et erhvervsfællesskab i den gamle hjulfabrik i Hadsten. Vi har bygget et bookingsystem, hvor lejerne selv booker fælles mødelokaler og kontorpladser på tværs af bygningens afsnit – med automatisk e-mailbekræftelse og et flow, der virker på mobilen.

Junkbusters - website til landsdækkende affaldsløsninger

Junkbusters afhenter affald i hele landet for private, byggepladser og virksomheder. Vi byggede et website, hvor kunden på få klik kan se, hvilken løsning der passer – container, junkbag eller affaldstaxa – og bestille den.

Klinik Nygaard - webshop og klinik i samme kunderejse

Klinik Nygaard i Herning kombinerer kosmetiske behandlinger med salg af professionel hudpleje. IndexedPIM samler produktdata ét sted og binder Shopify-webshoppen sammen med Gecko Booking, så produkter og behandlinger understøtter hinanden.

Moto365 - webshop og fysisk butik i samme forretning

Moto365 drives af Yamaha Store Roskilde og sælger MC-udstyr, reservedele og beklædning online og i butikken. Vi byggede en webshop, hvor det brede sortiment kan findes, og hvor butikken og værkstedet er en fordel frem for en parallel kanal.

PadelMaster - website i Statamic til nyt padelcenter

PadelMaster er et nyt padelcenter i Hadsten med seks baner, loungeområde og events. Vi byggede sitet i Statamic, hvor banebooking, medlemskaber og arrangementer er samlet, og hvor centeret selv kan holde det levende.

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro - offentlig side i Statamic

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro behandler klager fra passagerer. Vi byggede sitet i Statamic med klagevejledning i klart sprog, online klageskema og en søgbar samling af nævnets afgørelser – bygget efter kravene til offentlige websteder.

Center for Leg & Bevægelse - formidling og arrangementer for Gerlev

Center for Leg & Bevægelse er en del af Gerlev Idrætshøjskole og driver Gerlev Legepark med over 100 lege fra europæisk legekultur. Vi byggede sitet i WooCommerce, så skoler, familier og virksomheder kan finde det rigtige arrangement og booke det.

Hans Schourup - B2B-webshop og projektunivers til lagerløsninger

Hans Schourup leverer lagerindretning til dansk handel og industri – fra reoler og lagerautomater til mezzaniner og sikring. Vi byggede en WooCommerce-løsning, hvor projektsalg, referencer og B2B-webshop lever samme sted på fire sprog.

Support- og projektstyringsplatform bygget på email og Jira

En intern platform, der omdanner indkommende support-emails til sporbare sager og kører hele projektstyringen – kanban, tidsregistrering og godkendelser – med to-vejs Jira- og Tempo-integration og en kundeportal.

Leads: Internt CRM med salgspipeline og marketing-ROI

Et internt CRM, der samler hele salgspipelinen på et visuelt kanban-board og kobler marketing-forbrug til lukkede aftaler – med konverterings-, CAC- og LTV-analyser.

Malbedst.dk - retail-webshop til maling og farvevalg

Malbedst.dk sælger maling og malerartikler til private. Vi byggede en WooCommerce-webshop, hvor kunden navigerer efter opgaven – børneværelse, facade, terrasse – frem for efter produkttype, med loyalitetsprogram og click & collect.

Move Manager: Platform til flytninger og inventarregistrering

En B2B-platform til professionelle flytninger og inventarregistrering: hvert møbel fotograferes, kategoriseres og placeres, flytninger planlægges rum for rum, og der printes scanbare QR-labels – helt ned til en ESG-rapport for genbrug.

Resortly: Platform, der forbinder skigæster med resortets steder

En mobil-først platform, der giver hvert skisportssted et live feed, hvor barer, restauranter og skiskoler poster events og tager imod bookinger – og gæsterne booker uden login, verificeret via SMS.

ST Følgebiler: Automatiseret administration af følgebiler og særtransport

Et system, der automatisk indlæser særtransport-tilladelser som PDF fra en indbakke, udtrækker dataene, holder styr på status og udløb – og sender tilladelsen til kunden og udløser fakturering.

Strong Wolf - Shopify-webshop til dansk træningsudstyr

Strong Wolf producerer push up-barer til hjemmetræning. Vi byggede deres webshop i Shopify med et brandbårent design, kort vej fra forside til kasse og de betalingsmetoder, danske kunder forventer.

DSA: Skræddersyet system til snerydning, ruteplanlægning og afregning

Et skræddersyet driftssystem til vintertjeneste, der samler ruteplanlægning, feltregistrering på tablet og korrekt afregning af kunder og underleverandører i én platform.

Ample - to webshops, to markeder, én platform

Ample A/S sælger elkomponenter B2B i Danmark. Webshoppen kører på IndexedPIM sammen med koncernens svenske shop – ét katalog, to sortimenter, hver sin valuta og hver sit ERP-setup, med Rackbeat som lagerfacit og e-conomic til bogføringen.

Proswede El - B2B webshop og PIM i samme platform

Proswede El sælger elkomponenter til professionelle. Deres B2B-webshop kører direkte på IndexedPIM, hvor webshop, produktdata, lager og indkøb er samme system – med kundepriser, teknisk filtrering på knap 3.000 varenumre og integration til Visma eEkonomi.

Cabicon - tre webshops til tre markeder, ét katalog

Cabicon forhandler over 5.000 el- og kabelprodukter til industri, offshore og forsyning. Tre WooCommerce-shops på dansk, engelsk og polsk fodres fra ét katalog i IndexedPIM, med en Business Central-integration der henter varer, priser og lager ned og sender ordrer retur.

FastShop - ordre- og produktintegration mellem DanDomain og Rackbeat

FastShop.dk sælger storkøkkenudstyr til restauranter, caféer og kantiner. Vi har bygget integrationen mellem deres DanDomain-webshop og Rackbeat, så produkter og ordrer flyder automatisk i stedet for at blive tastet ind to gange.

Nordic Retail - forhandlede B2B-priser fra ERP til webshop

Nordic Retail leverer varesikring, videoovervågning, prismærkning og butiksinventar til detailkæder i Danmark og Sverige. Priserne forhandles individuelt og ligger i Business Central – IndexedPIM gør dem tilgængelige i WooCommerce-webshoppen for den rigtige kunde.

Resino Inks - ét produktkatalog bag fire webshops

Resino Inks producerer trykfarver til fødevareemballage, hygiejne og pharma og sælger i over 60 lande. IndexedPIM ligger som datalag under fire WooCommerce-shops med hvert sit sprog og valuta, med integration til Business Central og til Almego, der leverer sikkerhedsdatabladene.

VintageKeeping - WooCommerce og Uniconta koblet sammen

VintageKeeping indretter vinkældere og sælger vinkøleskabe, vinreoler og vinklima. Vi har bygget integrationen mellem deres WooCommerce-webshop og Uniconta med produkt- og ordreintegration samt lagersynkronisering, så ERP og webshop viser det samme.

Zederkof - B2B og detailsalg i samme webshop

Zederkof er grossist i møbler og inventar til restauranter, hoteller og events – men sælger også til det offentlige og til private. Fire WooCommerce-shops – zederkof.dk, zederkof.se, zederkof.com og spin-off-shoppen standuptents.com – fodres fra ét katalog i IndexedPIM med integration til Business Central, så hver kundetype og hvert marked ser de rigtige priser.

A.T. MC-Teknik - webshop med lagersynkronisering til e-conomic

A.T. MC-Teknik sælger reservedele til MC, cross, ATV og scootere til private. Vi byggede en WooCommerce-webshop med modelbaseret reservedelssøgning og en e-conomic-integration, hvor ordrer, produkter og lager synkroniseres begge veje.

eazy.photo: AI-assistent, der går fra spørgsmål til handling

eazyAI er en AI-assistent bygget ind i eazy.photo, som ikke bare svarer på spørgsmål, men udfører konkrete handlinger i platformen – fra Live Wall og gæsteside til lagerestimat, design og betaling.

Vinjegaard Consult - hjemmeside der sælger konsulentens erfaring

Vinjegaard Consult hjælper mindre virksomheder og håndværksfirmaer med at optimere processer og arbejdsgange. Vi byggede en hjemmeside, hvor erfaringen og resultaterne bærer salget – og hvor vejen til et uforpligtende møde er kort.

HR Solutions - website til test, uddannelse og certificering

HR Solutions arbejder med personprofiler, kognitive test, lederuddannelse og certificeringer. Vi byggede et website, hvor rådgivning, kursuskalender og salg af forløb lever samme sted – på tre sprog.