B2B webshop med PIM indbygget
B2B-handel er kundeaftaler, prisregler, betalingsbetingelser og et katalog, der skal være rigtigt hele vejen rundt. Vi bygger B2B-webshops på vores eget PIM-system, hvor produktdata, priser, lager, ordrer og selve shoppen er ét system – ikke to systemer, der forsøger at holde hinanden opdaterede.
Det får I med en B2B-webshop fra Indexed
En B2B-webshop er ikke en B2C-shop med login på
I B2C ser alle den samme pris. I B2B har kunde A en aftale, kunde B en anden, og kunde C køber i mængder, der udløser et helt tredje prisniveau. Oveni ligger betalingsbetingelser, moms afhængigt af land og et katalog, der ofte er både større og mere teknisk end i en forbrugershop.
Det er derfor, B2B sjældent går godt på en standardplatform. Man ender med at bøje et B2C-system, indtil prisreglerne ligger i et plugin, kundeaftalerne i et regneark og produktdata i et tredje system, som skal synkroniseres hver nat. Det er den konstruktion, der plejer at knække – og som er dyr at holde i live.
Vi har taget den anden vej og bygget vores eget: et PIM-system med B2B-webshop indbygget, hvor produktdata, priser, kunder, lager og ordrer ligger samme sted som shoppen.
Det en B2B-webshop skal kunne
Det herunder er ikke tilvalg eller plugins. Det er en del af datamodellen i den platform, vi bygger på.
Kundespecifikke priser og prisregler
En prisregel kan give fast pris, procentrabat eller beløbsrabat og målrettes bestemte kunder eller kundegrupper. Den kan filtreres på produkter, produktskabeloner, brands, leverandører eller kategorier og gives en gyldighedsperiode. Priserne beregnes, når reglen gemmes, så shoppen ikke skal regne dem ud forfra ved hver visning.
Kundegrupper og segmentering
Kunder samles i grupper, som priser, betalingsbetingelser og sortiment hænges op på. Det er den mekanik, der gør, at forhandlere, nøglekunder og nye kunder kan se hver deres priser, uden at nogen skal vedligeholde det manuelt.
Kundelogin og ordrehistorik
Kunden opretter sig eller bliver oprettet, bekræfter sin e-mail og logger ind på sin egen del af shoppen med profil, adresser, gemt kurv og ordrehistorik. Priserne skifter til kundens egne, så snart der er logget ind.
Betalingsbetingelser og fakturakøb
Betalingsbetingelser oprettes som stamdata og hænges på kunden, så netto 8, netto 30 og fakturakøb fungerer som i resten af forretningen – i stedet for at kortbetaling er eneste mulighed.
Lager på flere lokationer
Beholdning styres pr. lokation med bevægelser, stockhistorik, advarsel ved lavt lager, prognoser og indkøbsordrer til leverandøren. Derfor kan shoppen vise en lagerstatus, der rent faktisk holder.
Moms, valuta og sprog
Momszoner, flere valutaer og oversættelse af produkter, kategorier og indhold er en del af datamodellen. Det er forudsætningen for at kunne sælge til udlandet uden at duplikere hele kataloget.
Ordrer, tilbud og fakturaer
Ordrer oprettes både fra shoppen og manuelt af sælgeren, med linjer til fragt, gebyrer og ydelser. Ordrebekræftelser og statusmails sendes automatisk, og kundens historik samles ét sted.
Søgning og filtre i store kataloger
Fritekstsøgning og facetteret filtrering på tværs af egenskaber og kategorier, så en indkøber kan finde den rigtige vare i et katalog med tusindvis af varenumre. Det er den situation, de fleste B2B-shops står i.
PIM-systemet er motoren under webshoppen
Et PIM-system er der, hvor produktdata bor, inden de bliver til en webshop, et katalog eller et feed. Hos os er webshoppen en app oven på PIM-systemet – ikke en separat platform, der skal fodres hver nat.
Én kilde til sandhed: Produkter, varianter, egenskaber, kategorier, brands og leverandører ligger ét sted. Ændrer en beskrivelse sig, ændrer den sig alle steder på én gang.
Varianter og skabeloner: Varianter med flere egenskaber, produktgrupper og genbrugelige produktskabeloner – plus automatisk SKU-generering efter jeres egne regler, så nye varer oprettes på minutter.
Medier og dokumenter: Billeder, videoer og filer i et medieark med automatisk optimering og gallerier pr. produkt. Datablade og monteringsvejledninger hører til i B2B.
Import og eksport: Import fra CSV, Excel og XML med visuel kolonnemapping, forhåndsvisning og validering – og eksport i samme formater. Store datasæt kører som baggrundsjobs.
Revisioner og historik: Ændringer på et produkt gemmes med fuld historik, så det kan ses, hvem der ændrede hvad – og rulles tilbage igen.
Datakvalitet: Egne felter med valideringsregler og et statusflow, så et produkt ikke kan blive publiceret, før dataene er der.
ERP, økonomi og lager
Vi har allerede bygget integrationer til de systemer, danske B2B-virksomheder rent faktisk kører på: e-conomic, Rackbeat, Visma eEkonomi og Microsoft Dynamics 365 Business Central.
En Business Central-integration i drift synkroniserer for eksempel ordrer og kunder den ene vej, henter produkter, priser og lagertal den anden, matcher kunder på CVR eller e-mail og trækker fakturaer som PDF direkte fra Business Central ind i systemet.
Fordi vi ejer koden, er en ny integration ikke et spørgsmål om, hvorvidt platformen tillader det – men om hvor lang tid det tager.
Feeds, betaling og API
Produktfeeds i XML, CSV, Excel og JSON med filtrering på brands, kategorier og produktgrupper, offentlige feed-URL'er og valgfri token-beskyttelse – til Google, Facebook, prisportaler og forhandlere.
Betaling og fragt med indbyggede metoder samt Klarna og Pensopay, og fragtmetoder styret i systemet frem for i et plugin.
Et REST API med fuld adgang til alle entiteter, API-nøgler, OAuth2, webhooks og logning af hvert eneste kald – så jeres eget IT eller en tredjepart kan koble sig på uden at gå gennem os.
Og en WooCommerce-integration, hvis en eksisterende shop skal blive stående og bare fodres med data fra PIM-systemet.
Vi ejer hele kodebasen – og det er jeres fordel
Platformen er vores egen. Vi har skrevet den, vi vedligeholder den, og der er ingen tredjepartsleverandør mellem jer og den, der kan rette en fejl. Set fra jeres stol betyder det:
Ingen "det kan platformen ikke": Skal en prisregel fungere anderledes, end den gør i dag, kan vi ændre den. Vi skal ikke oprette en feature request hos en producent og håbe på det bedste.
Fejl rettes direkte i koden: En fejl bliver rettet af de udviklere, der har skrevet funktionen. Ingen supportkø hos en udenlandsk leverandør, og ingen release, I skal vente måneder på.
Ingen licens pr. bruger eller pr. ordre: I betaler for løsningen og driften – ikke for hver medarbejder, der skal logge ind, eller hver ordre, der løber igennem shoppen.
Ingen tvungne opgraderinger: I bliver ikke tvunget over på en ny major-version, fordi en producent stopper supporten på den, I kører. Vi opdaterer i takt med jeres forretning.
Integrationer på jeres præmisser: Skal systemet tale med et ERP, som ingen andre bruger, er det en udviklingsopgave – ikke et spørgsmål om, hvorvidt der tilfældigvis findes et plugin.
Ingen leverandørlåsning: Jeres data er jeres og kan altid eksporteres. Vi holder på jer med arbejdet, ikke med kontrakten.
B2B-løsninger vi har bygget
Et udvalg af de B2B-webshops og handelsplatforme, vi har bygget og driver for danske virksomheder.
Proswede El - B2B webshop og PIM i samme platform
Proswede El sælger elkomponenter til professionelle. Deres B2B-webshop kører direkte på IndexedPIM, hvor webshop, produktdata, lager og indkøb er samme system – med kundepriser, teknisk filtrering på knap 3.000 varenumre og integration til Visma eEkonomi.
Ample - to webshops, to markeder, én platform
Ample A/S sælger elkomponenter B2B i Danmark. Webshoppen kører på IndexedPIM sammen med koncernens svenske shop – ét katalog, to sortimenter, hver sin valuta og hver sit ERP-setup, med Rackbeat som lagerfacit og e-conomic til bogføringen.
Resino Inks - ét produktkatalog bag fire webshops
Resino Inks producerer trykfarver til fødevareemballage, hygiejne og pharma og sælger i over 60 lande. IndexedPIM ligger som datalag under fire WooCommerce-shops med hvert sit sprog og valuta, med integration til Business Central og til Almego, der leverer sikkerhedsdatabladene.
Cabicon - tre webshops til tre markeder, ét katalog
Cabicon forhandler over 5.000 el- og kabelprodukter til industri, offshore og forsyning. Tre WooCommerce-shops på dansk, engelsk og polsk fodres fra ét katalog i IndexedPIM, med en Business Central-integration der henter varer, priser og lager ned og sender ordrer retur.
Zederkof - B2B og detailsalg i samme webshop
Zederkof er grossist i møbler og inventar til restauranter, hoteller og events – men sælger også til det offentlige og til private. Fire WooCommerce-shops – zederkof.dk, zederkof.se, zederkof.com og spin-off-shoppen standuptents.com – fodres fra ét katalog i IndexedPIM med integration til Business Central, så hver kundetype og hvert marked ser de rigtige priser.
Nordic Retail - forhandlede B2B-priser fra ERP til webshop
Nordic Retail leverer varesikring, videoovervågning, prismærkning og butiksinventar til detailkæder i Danmark og Sverige. Priserne forhandles individuelt og ligger i Business Central – IndexedPIM gør dem tilgængelige i WooCommerce-webshoppen for den rigtige kunde.
Hans Schourup - B2B-webshop og projektunivers til lagerløsninger
Hans Schourup leverer lagerindretning til dansk handel og industri – fra reoler og lagerautomater til mezzaniner og sikring. Vi byggede en WooCommerce-løsning, hvor projektsalg, referencer og B2B-webshop lever samme sted på fire sprog.
FastShop - ordre- og produktintegration mellem DanDomain og Rackbeat
FastShop.dk sælger storkøkkenudstyr til restauranter, caféer og kantiner. Vi har bygget integrationen mellem deres DanDomain-webshop og Rackbeat, så produkter og ordrer flyder automatisk i stedet for at blive tastet ind to gange.
Holmris B8 - Optimering af møbelhåndtering med skræddersyet løsning
IRS (Inventory Registration System) er et omfattende system, der giver virksomheder mulighed for at holde styr på deres møbler og inventar på forskellige lokationer.
Auktionshuset.dk: En Symfony-baseret platform for online auktioner
Auktionshuset.dk ønskede at skabe en moderne og brugervenlig online platform, der kunne gøre det lettere for både sælgere og købere at deltage i auktioner. Der var behov for en specialudviklet e-handelsløsning med integration af online betaling, der kunne håndtere forskellige auktionsformater, levere sikre betalings- og leveringsmuligheder samt give dyb indsigt gennem rapportering.
MC-Tech - B2B-webshop til grossist i motorcykeludstyr
MC-Tech importerer eksklusivt udstyr til motorcykler og sælger gennem forhandlere. Vi byggede en WooCommerce-løsning til godt 5.000 varenumre med modelbaseret reservedelssøgning, forhandlerkort på Google Maps og prisopdatering fra regneark.
Fra sortiment til shop i drift
Afklaringsmøde
Kravspecifikation og fast pris
Data, integration og opsætning
Lancering og drift
Kom i gang
Lad os ringe dig op
Udfyld formularen, så kontakter vi jer inden for én hverdag og aftaler en gennemgang af jeres sortiment, priser og systemer.
Ofte stillede spørgsmål om B2B webshop
En standardplatform er bygget til gennemsnittet og tilpasses med plugins og workarounds. Vores er vores egen kodebase, hvor PIM, priser, lager, ordrer og webshop er samme system. Det betyder færre integrationer, der kan gå i stykker, og at vi kan ændre logikken frem for at bygge uden om den.
Ja. PIM-systemet kan fodre en eksisterende shop – vi har blandt andet en WooCommerce-integration – og levere produktdata videre via REST API og feeds. Mange starter med at få styr på produktdata og skifter shop på et senere tidspunkt.
Ja, og det er den mest almindelige opgave. Vi har integrationer til e-conomic, Rackbeat, Visma eEkonomi og Microsoft Dynamics 365 Business Central, og vi bygger nye, hvor der er behov. Ordrer kan sendes den anden vej, så salget lander i økonomisystemet automatisk.
Prisregler kan være faste priser, procentrabatter eller beløbsrabatter, målrettes enkeltkunder eller kundegrupper og filtreres på produkter, produktskabeloner, brands, leverandører eller kategorier – med start- og slutdato. Har I en aftalestruktur, der ikke passer ind i det, bygger vi den. Det er en af fordelene ved selv at eje koden.
Ja. Besøgende, der ikke er logget ind, kan se listepriser, mens indkøbere ser deres egne, så snart de logger ind. Og der kan køre flere webshops – på hvert sit domæne eller på hver sin sti – ud af det samme katalog.
I ejer jeres data, og de kan altid eksporteres. Løsningen er bygget og vedligeholdt af os på vores egen platform, og skal I videre, udleverer vi det, der skal til. Vi låser jer ikke fast med en kontrakt.
En B2B-webshop med produktdata og en ERP-integration er et projekt på måneder, ikke uger. Vi deler det typisk op, så I kan gå i luften med kernen og bygge videre derfra. Det er både billigere og mindre risikabelt end at vente på, at alting er færdigt på én gang.
Skal jeres B2B-handel online?
Book et uforpligtende møde. Vi kigger på jeres sortiment, prisstruktur og systemer og siger ærligt, hvad der skal til – og hvad det koster.