WooCommerce-integration
WooCommerce er stærk som salgskanal, men den er ikke bygget til at være det sted, produktdata og lager bor. Vi bygger forbindelsen til de systemer, der er.
Det får I med en WooCommerce-integration
Hvad er WooCommerce?
WooCommerce er e-handelsudvidelsen til WordPress og den mest udbredte webshopplatform i Danmark. Den er fleksibel, har et stort økosystem af udvidelser og gør det muligt at have indhold og shop samme sted – hvilket er en reel fordel, når salget også drives af artikler, guider og cases.
Til gengæld er WooCommerce ikke et produktinformationssystem, og den er ikke et lagersystem. Vedligeholder man tusindvis af varer direkte i shoppen, bliver det tungt at arbejde med, svært at holde ensartet og umuligt at genbruge i andre kanaler.
Derfor er WooCommerce oftest den ene ende af en integration: den er salgskanalen, mens produktdata, lager og økonomi hører hjemme i systemer, der er bygget til netop det.
Det kobler vi sammen
WooCommerce har et veludbygget REST API, og vores integration dækker væsentligt mere end blot produkter.
Produkter og varianter
Enkeltprodukter, variantprodukter og deres egenskaber synkroniseres, så et sortiment med mange varianter kan vedligeholdes ét sted og publiceres samlet.
Kategorier, brands og egenskaber
Kategoritræ, brands, egenskaber og egenskabsgrupper følger med, så filtrene i shoppen bygger på de samme data som resten af forretningen.
Billeder og medier
Produktbilleder og gallerier synkroniseres og optimeres, så redaktøren ikke skal uploade det samme materiale to steder.
Lager i realtid
Beholdningen opdateres fra lagersystemet eller ERP-systemet, så shoppen viser en status, der holder – også når den samme vare sælges i butik.
Ordrer og kunder ned
Ordrer og kundedata hentes fra WooCommerce, så salget kan behandles videre i ERP-systemet eller PIM-systemet i stedet for kun i shoppen.
Kø til store kataloger
Synkronisering kan køre som baggrundsjobs, så et katalog med tusindvis af varer kan skubbes ud uden at blokere hverken shop eller administration.
Sådan bygger vi integrationen
WooCommerce har den fordel, at API'et er velkendt og godt dokumenteret. Udfordringen ligger et andet sted – i at beslutte, hvem der ejer hvilke data:
Vi fastlægger ejerskabet: Hvilke felter må redigeres i shoppen, og hvilke overskrives ved næste synkronisering? Uden den beslutning ender redaktørens arbejde med at forsvinde.
Vi bygger mod REST API'et: Med nøgler, der kan rulles, og en klar adskillelse mellem det, der læses, og det, der skrives.
Vi håndterer volumen: Store kataloger synkroniseres i baggrunden med mulighed for at følge status, sætte på pause og køre igen.
Vi logger og sammenligner: Ændringer opdages ved at sammenligne data, så der kun sendes det, der reelt har ændret sig – det holder både API-forbruget og risikoen nede.
WooCommerce indgår sjældent alene. Et typisk setup har PIM til produktdata, ERP eller lagersystem til beholdning og priser og WooCommerce som salgskanal – og flere shops kan hænge på det samme grundlag. Vi har kunder, der kører tre og fire WooCommerce-shops på ét fælles katalog med hver sit sprog og marked.
Løsninger med WooCommerce
Et udvalg af de WooCommerce-løsninger, vi har bygget og driver.
Cabicon - tre webshops til tre markeder, ét katalog
Cabicon forhandler over 5.000 el- og kabelprodukter til industri, offshore og forsyning. Tre WooCommerce-shops på dansk, engelsk og polsk fodres fra ét katalog i IndexedPIM, med en Business Central-integration der henter varer, priser og lager ned og sender ordrer retur.
Zederkof - B2B og detailsalg i samme webshop
Zederkof er grossist i møbler og inventar til restauranter, hoteller og events – men sælger også til det offentlige og til private. Fire WooCommerce-shops – zederkof.dk, zederkof.se, zederkof.com og spin-off-shoppen standuptents.com – fodres fra ét katalog i IndexedPIM med integration til Business Central, så hver kundetype og hvert marked ser de rigtige priser.
Nordic Retail - forhandlede B2B-priser fra ERP til webshop
Nordic Retail leverer varesikring, videoovervågning, prismærkning og butiksinventar til detailkæder i Danmark og Sverige. Priserne forhandles individuelt og ligger i Business Central – IndexedPIM gør dem tilgængelige i WooCommerce-webshoppen for den rigtige kunde.
Resino Inks - ét produktkatalog bag fire webshops
Resino Inks producerer trykfarver til fødevareemballage, hygiejne og pharma og sælger i over 60 lande. IndexedPIM ligger som datalag under fire WooCommerce-shops med hvert sit sprog og valuta, med integration til Business Central og til Almego, der leverer sikkerhedsdatabladene.
Hans Schourup - B2B-webshop og projektunivers til lagerløsninger
Hans Schourup leverer lagerindretning til dansk handel og industri – fra reoler og lagerautomater til mezzaniner og sikring. Vi byggede en WooCommerce-løsning, hvor projektsalg, referencer og B2B-webshop lever samme sted på fire sprog.
MC-Tech - B2B-webshop til grossist i motorcykeludstyr
MC-Tech importerer eksklusivt udstyr til motorcykler og sælger gennem forhandlere. Vi byggede en WooCommerce-løsning til godt 5.000 varenumre med modelbaseret reservedelssøgning, forhandlerkort på Google Maps og prisopdatering fra regneark.
Malbedst.dk - retail-webshop til maling og farvevalg
Malbedst.dk sælger maling og malerartikler til private. Vi byggede en WooCommerce-webshop, hvor kunden navigerer efter opgaven – børneværelse, facade, terrasse – frem for efter produkttype, med loyalitetsprogram og click & collect.
A.T. MC-Teknik - webshop med lagersynkronisering til e-conomic
A.T. MC-Teknik sælger reservedele til MC, cross, ATV og scootere til private. Vi byggede en WooCommerce-webshop med modelbaseret reservedelssøgning og en e-conomic-integration, hvor ordrer, produkter og lager synkroniseres begge veje.
Center for Leg & Bevægelse - formidling og arrangementer for Gerlev
Center for Leg & Bevægelse er en del af Gerlev Idrætshøjskole og driver Gerlev Legepark med over 100 lege fra europæisk legekultur. Vi byggede sitet i WooCommerce, så skoler, familier og virksomheder kan finde det rigtige arrangement og booke det.
VintageKeeping - WooCommerce og Uniconta koblet sammen
VintageKeeping indretter vinkældere og sælger vinkøleskabe, vinreoler og vinklima. Vi har bygget integrationen mellem deres WooCommerce-webshop og Uniconta, så produkter, varelager og ordrer holdes synkroniseret.
Kom i gang
Lad os ringe dig op
Udfyld formularen, så kontakter vi jer inden for én hverdag og vender, hvordan integrationen kan skrues sammen.
Skal jeres systemer tale sammen?
Book et uforpligtende møde. Vi kigger på jeres WooCommerce-shop og de systemer, den skal hænge sammen med.