Webtilgængelighed, der er bygget ind – ikke lagt ovenpå
Omkring hver femte dansker har en funktionsnedsættelse, der påvirker, hvordan de bruger en hjemmeside. For offentlige og offentligt finansierede sites er tilgængelighed et lovkrav, og med tilgængelighedsdirektivet gælder det nu også en stor del af de private. Vi bygger efter WCAG 2.1 AA fra første linje kode, fordi det er markant dyrere at rette bagefter.
Det får I med en tilgængelig løsning fra Indexed
At siden kan bruges af alle – også dem, der ikke bruger en mus
Webtilgængelighed handler om, at en hjemmeside kan bruges af mennesker med nedsat syn, hørelse, bevægelighed eller kognitiv funktion. I praksis betyder det, at siden skal kunne betjenes med tastatur alene, læses op af en skærmlæser, forstørres uden at gå i stykker og forstås uden at kræve, at man kan se farver eller høre lyd.
Standarden hedder WCAG – Web Content Accessibility Guidelines – og den er den internationale målestok, dansk lovgivning henviser til. Kravniveauet i Danmark er WCAG 2.1 niveau AA.
WCAG bygger på fire principper, og de er nemmere at huske end kriterielisten: indholdet skal kunne opfattes, grænsefladen skal kunne betjenes, sproget og opbygningen skal kunne forstås, og koden skal være robust nok til at virke i den browser eller det hjælpemiddel, brugeren nu engang har.
Det vigtigste at forstå er, at tilgængelighed ikke er et lag, man lægger ovenpå til sidst. Det er en måde at bygge på. Et overlay-værktøj eller et plugin, der lover at gøre siden tilgængelig automatisk, retter ikke en overskriftsstruktur, der er forkert – det skjuler den.
Er I omfattet af kravene?
Reglerne er udvidet betydeligt de senere år. Herunder er de situationer, vi oftest møder – er I i tvivl om, hvor I hører til, kigger vi på det sammen.
Offentlige myndigheder
Stat, regioner, kommuner, styrelser, nævn og råd er omfattet af webtilgængelighedsloven. Både hjemmesider og apps skal leve op til WCAG 2.1 AA, og der skal ligge en tilgængelighedserklæring, som holdes opdateret.
Offentligt finansierede organisationer
Mange organisationer, der ikke opfatter sig selv som "det offentlige", er alligevel omfattet, fordi de er offentligt finansierede eller varetager en offentlig opgave. Det gælder blandt andet en række ankenævn, institutioner og selvejende enheder.
Private virksomheder efter tilgængelighedsdirektivet
EU's tilgængelighedsdirektiv udvider kravene til en række private ydelser – blandt andet e-handel, bank og betaling, transport, telekommunikation og e-bøger. Sælger I til forbrugere online, er det værd at få afklaret, om I er omfattet.
Uddannelse og undervisning
Skoler, højskoler, efterskoler og kursusudbydere rammes både af regler og af virkeligheden: ansøgere og forældre skal kunne bruge tilmelding, ansøgning og betaling – uanset hvordan de betjener en skærm.
Små virksomheder og foreninger
Er I under de gældende grænser, er I ikke nødvendigvis forpligtet. Men en tilgængelig side er også en side, der er hurtigere, bedre struktureret og lettere for Google at forstå. Vi bygger efter WCAG som standard, uanset om I skal.
Tilgængelighedserklæringen
Er I omfattet, skal der ligge en offentlig erklæring om, hvor tilgængelig siden er, hvad der eventuelt ikke lever op til kravene og hvorfor, samt hvordan brugere melder problemer ind. Vi leverer det tekniske grundlag og hjælper med at skrive den.
Det arbejder vi konkret med
WCAG 2.1 AA er en lang liste af succeskriterier. Herunder er de steder, hvor der i praksis er noget at hente – og hvor fejlene oftest sidder.
Kontrast og farver
Tekst og baggrund skal have tilstrækkelig kontrast, og farve må aldrig være den eneste måde at vise noget vigtigt på. En fejlbesked, der kun er rød, findes ikke for den, der er farveblind.
Tastaturnavigation og synligt fokus
Alt, der kan klikkes, skal kunne nås med tastatur i en logisk rækkefølge – og man skal kunne se, hvor man er. Menuer, modaler og formularer skal kunne betjenes uden mus, og man må ikke kunne blive fanget i et element.
Overskriftsstruktur og semantik
En skærmlæser navigerer efter overskrifter, landemærker og lister. Bruges overskrifter som visuel styling frem for som struktur, bliver siden ulæselig for hjælpemidlet, selvom den ser fin ud på skærmen.
Alt-tekster og billeder
Billeder, der betyder noget, skal beskrives; billeder, der kun pynter, skal ignoreres af skærmlæseren. Vi sætter felterne op i CMS'et og lærer redaktørerne, hvornår de skal udfyldes – og hvornår de skal stå tomme.
Formularer og fejlbeskeder
Felter skal have rigtige labels, fejl skal forklares i tekst og pege på det felt, det handler om, og hjælpetekster skal være koblet til feltet. Formularer er dér, en utilgængelig side koster konkrete henvendelser.
Video, lyd og bevægelse
Video skal have undertekster, lyd skal have et alternativ, og noget, der bevæger sig eller spiller automatisk, skal kunne stoppes. Vi sætter afspillere op, så kravene kan opfyldes uden at ødelægge oplevelsen.
Zoom, mobil og tekststørrelse
Siden skal kunne forstørres til 200 % og bruges på en telefon, uden at indhold forsvinder eller kræver vandret scroll. Det er et af de krav, flest sider falder på, fordi det ikke opdages i et almindeligt browservindue.
PDF og dokumenter
Dokumenter, I udgiver, er også omfattet. Ofte er den billigste løsning at lægge indholdet på siden som almindelig HTML frem for at forsøge at gøre en indscannet PDF tilgængelig.
Fra gennemgang til godkendt erklæring
Vi arbejder med webtilgængelighed på tre måder, og de fleste opgaver starter det ene sted og fortsætter det andet:
Nye løsninger bygget efter WCAG: Designet gennemgås for kontrast og læsbarhed, inden det bygges, og kravene indarbejdes i komponenterne. Det koster stort set ingenting at gøre rigtigt fra start.
Gennemgang af en eksisterende side: Vi tester med tastatur, skærmlæser, zoom og automatiske værktøjer og leverer en prioriteret liste: hvad der er kritisk, hvad der er let at rette, og hvad der kan vente.
Udbedring i etaper: De fleste har ikke budget til at rette alt på én gang. Vi tager det, der spærrer mest for flest, først – og kan skrive det i erklæringen, mens resten er undervejs.
Hjælp til tilgængelighedserklæringen: Vi leverer det tekniske grundlag, hjælper med formuleringen og sætter en kanal op, hvor brugere kan melde problemer ind – og vi minder jer om at opdatere den.
Oplæring af redaktørerne: En tilgængelig side kan gøres utilgængelig af én forkert indsat overskrift. Vi lærer dem, der skriver indholdet, hvad de skal gøre – og bygger CMS'et, så det er svært at gøre forkert.
Det, der oftest står i vejen
Kender I to eller flere af dem herunder, er I i god selskab – det er dem, vi bliver ringet op om.
Erklæringen er skrevet, men ikke passet
Der ligger en tilgængelighedserklæring fra dengang siden gik i luften, og siden er ændret femten gange siden. En erklæring, der ikke passer, er værre end ingen, fordi den siger noget forkert med jeres navn på.
Nogen har købt et overlay
En widget i hjørnet, der lover at gøre siden tilgængelig automatisk, retter ikke de underliggende fejl. Den kan i praksis gøre oplevelsen dårligere for netop de brugere, der bruger hjælpemidler i forvejen.
Redaktørerne kender ikke reglerne
Overskrifter bruges til at gøre tekst større, links hedder "læs mere", og billeder lægges op uden alt-tekst. Det er ikke ond vilje – det er manglende oplæring og et CMS, der tillader det.
Alt kommer fra et fagsystem
Afgørelser, kataloger eller kalendere hentes fra et system, I ikke selv styrer. Så skal tilgængeligheden løses i det lag, hvor data præsenteres – og det kræver, at nogen tager ansvar for netop dét.
PDF-arkivet
Hundredvis af gamle dokumenter, hvor ingen ved, hvilke der stadig er relevante. Vi hjælper med at skille det ad: hvad skal gøres tilgængeligt, hvad skal skrives om til HTML, og hvad kan arkiveres.
Ingen har ansvaret
Tilgængelighed bliver aldrig færdigt, fordi siden bliver ved med at ændre sig. Uden en fast aftale om gennemgang og opdatering af erklæringen skrider det stille og roligt igen.
En tilgængelig side er også en bedre side
Selv hvis I ikke er omfattet af noget som helst, er der grunde til at gøre det:
Flere kan bruge den: Omkring hver femte har en funktionsnedsættelse af en art, og gruppen vokser med alderen. Det er ikke en niche – det er en femtedel af jeres besøgende.
Google læser siden som en skærmlæser: Ordentlig overskriftsstruktur, sigende links og alt-tekster er de samme ting, søgemaskiner bruger til at forstå indholdet.
Det gavner alle på mobil: Store klikflader, god kontrast og tekst, der kan forstørres, hjælper også den, der står i solen med en telefon i den ene hånd.
Det tvinger til at rydde op: Et tilgængelighedskrav afslører som regel også rod i strukturen, døde links og indhold, ingen har set på i årevis.
Det er billigere nu end senere: At bygge tilgængeligt koster nærmest ingenting ekstra. At rette en færdig side koster hver gang.
Sådan forløber et tilgængelighedsforløb
Gennemgang og afklaring
Kravspecifikation og fast pris
Udbedring og test
Erklæring, oplæring og drift
Tilgængelige løsninger vi har bygget
Et udvalg af de løsninger, hvor tilgængelighed har været et krav fra begyndelsen – fra et ankenævn og Rigsarkivet til højskoler, foreninger og formidling.
Viser
Ingen cases matcher din søgning. Prøv et andet ord, eller .
Ankenævnet for Bus, Tog og Metro - offentlig side i Statamic
Ankenævnet for Bus, Tog og Metro behandler klager fra passagerer. Vi byggede sitet i Statamic med klagevejledning i klart sprog, online klageskema og en søgbar samling af nævnets afgørelser – bygget efter kravene til offentlige websteder.
Rigsarkivet - videreudvikling af Danmarks hukommelse
Videreudvikle platformen: Implementere nye funktioner og forbedre eksisterende for at understøtte Rigsarkivets mission om at gøre historiske data let tilgængelige.
Riverfisher - website til lystfiskere med interaktivt kort over åer
VisitHerning har fået lavet et nyt og spændende website, der skal tiltrække lystfiskere til en række åer i Danmark.
Center for Leg & Bevægelse - formidling og arrangementer for Gerlev
Center for Leg & Bevægelse er en del af Gerlev Idrætshøjskole og driver Gerlev Legepark med over 100 lege fra europæisk legekultur. Vi byggede sitet i WooCommerce, så skoler, familier og virksomheder kan finde det rigtige arrangement og booke det.
Den Rytmiske Højskole - Visuel transformation og digital fornyelse
En stærk visuel identitet, der gør Den Rytmiske Højskole mere appellerende for både eksisterende og nye målgrupper.
Gerlev Højskole – Skræddersyet WordPress-løsning med fokus på brugervenlighed og visuelt design
Gerlev Center for Leg og Bevægelse havde brug for en ny hjemmeside, der kunne afspejle deres unikke visuelle identitet og samtidig være nem at opdatere og vedligeholde. Vi udviklede en løsning i WordPress med specialdesignede Elementor-moduler, der gjorde det muligt for Gerlev at formidle deres budskaber på en inspirerende og intuitiv måde.
Hadsten Naturbørnehave - en hjemmeside, der skaber tryghed før første besøg
Hadsten Naturbørnehave er en lille privat børnehave med plads til 45 børn. Hjemmesiden er bygget op om de spørgsmål, forældre stiller, inden de skriver deres barn op – og er nem nok at vedligeholde til, at det kan passes ved siden af arbejdet med børnene.
Nyt online samlingspunkt for Hadsten Hawks
Med Hadsten Hawks' nye website er alle informationer om klubben samlet ét sted. Det mobilvenlige design gør det nemt for medlemmer og interesserede at finde træningstider, tilmelde sig hold og få kontaktoplysninger – også på farten.
UCPlus integration: Forbedret datahåndtering og automatisering
UCPlus, en udbyder af kurser og uddannelser, stod over for udfordringer med datahåndtering og automatisering. Vi udviklede en forbedret integration, der optimerer deres datakvalitet, effektiviserer processer og forbedrer funktionaliteten i deres systemer.
Et inspirerende onlineunivsers med webshop
Positiverne har fået et onlineunivers, der samler deres mere end 500 positive værktøjer på ét sted. Derudover har de fået en webshop, der gør det nemt for deres kunder at bestille de materialer og produkter, de behøver til en positiv læringsoplevelse.
Kom i gang
Lad os ringe dig op
Udfyld formularen, så kontakter vi jer inden for én hverdag og aftaler en gennemgang af jeres side og de krav, der gælder jer.
Ofte stillede spørgsmål om webtilgængelighed
Offentlige myndigheder og offentligt finansierede organisationer har været omfattet af webtilgængelighedsloven i flere år. Med EU's tilgængelighedsdirektiv gælder krav nu også en række private ydelser, blandt andet e-handel, bank, transport og telekommunikation. Er I i tvivl, hjælper vi med at afklare det, inden vi går i gang.
WCAG 2.1 niveau AA er det, dansk lovgivning henviser til, og det er dét, vi bygger efter. Niveau AAA er sjældent et realistisk krav for et helt website, og det stilles normalt heller ikke.
Det er en offentlig side, hvor I beskriver, hvor tilgængelig løsningen er, hvad der eventuelt ikke lever op til kravene og hvorfor, samt hvordan brugere kan melde problemer ind. Vi leverer det tekniske grundlag og hjælper med at skrive den – selve erklæringen udgives i jeres navn.
Som regel ja. Vi gennemgår siden og leverer en prioriteret liste, og så retter vi i etaper med det, der spærrer mest for flest, først. Er sidens fundament meget gammelt, kan det være billigere at bygge nyt – det siger vi, hvis det er svaret.
Nej. Et overlay retter ikke en forkert overskriftsstruktur, manglende labels eller dårlig kontrast i koden – det lægger sig ovenpå. Brugere af hjælpemidler oplever ofte, at det gør tingene værre, og det gør jer ikke compliant.
Nej. Kravene handler om kontrast, struktur og betjening – ikke om at undgå billeder, farver eller bevægelse. En designer, der kender reglerne, arbejder inden for dem uden at det kan ses.
Ja, dokumenter, I udgiver, er som udgangspunkt omfattet. I mange tilfælde er det både billigere og bedre at lægge indholdet på siden som HTML frem for at forsøge at gøre en indscannet PDF tilgængelig.
En gennemgang med prioriteret liste er en afgrænset opgave til fast pris. Udbedringen afhænger af, hvor meget der skal rettes, og hvor gammelt fundamentet er. Bygger vi nyt, koster tilgængeligheden stort set ingenting ekstra, fordi den er indbygget fra start.
Skal jeres hjemmeside kunne bruges af alle?
Book et uforpligtende møde. Vi kigger på jeres side, afklarer hvilke krav der gælder jer, og siger ærligt, hvor meget der skal til.