Rengøring, affald, snerydning, følgebiler, vedligehold og flytning har det til fælles, at værdiskabelsen sker et andet sted end der, hvor administrationen sidder. Det giver en helt bestemt type problemer: nogen skal vide, hvem der kører hvorhen, medarbejderen i marken skal kunne registrere, hvad der blev lavet, og kontoret skal kunne fakturere det uden at gætte.
Hjemmesiden er kun den ene halvdel. Den skal skaffe opgaverne, gøre det tydeligt hvilke ydelser I leverer og hvor I dækker, og give erhvervskunder en let vej til en aftale. Men for mange servicevirksomheder er den største gevinst ikke på hjemmesiden – den ligger i at få styr på det, der sker efter, at kunden har sagt ja.
Vi bygger begge dele, og vi har gjort det for virksomheder, hvor opgavestyring, ruteplanlægning og afregning var det, der stod i vejen for at vokse.