En golfklub driver flere ting på samme adresse: medlemsklubben med turneringer og udvalg, banen med greenfee-gæster og prøvemedlemskaber, driving rangen med bolde og udstyr, og ofte en restaurant og en proshop. De fire har forskellige kunder, forskellige sæsoner og forskellige systemer, og hjemmesiden ender som det sted, hvor det hele skal mødes.
Mange klubber kører deres booking og medlemsadministration i et branchesystem, og det er sjældent noget, man skifter uden videre. Det betyder ikke, at hjemmesiden skal se ud, som systemet siger. Der er stor forskel på klubber, der har fået en side, der bare linker videre, og klubber, der har fået en side, der faktisk sælger greenfee, prøvemedlemskaber og arrangementer.
Samtidig er der en gruppe, mange klubber underprioriterer: den, der aldrig har spillet golf før. Begynderforløb, prøvemedlemskab og pay and play er ofte det, der fylder mindst på siden, selvom det er dér, den fremtidige medlemsomsætning kommer fra.