Ordet ’algoritme’ har over de seneste år vundet indpas i det danske sprog. Men hvad er det egentligt for en størrelse?

Den bedste måde at forstå en algoritme på, er at se det som en opskrift. Det er altså et system, som kan løse et problem ud fra de samme parametre, igen og igen. Uanset hvilken data ’problemet’ består af, vil algoritmen altid finde en løsning efter de parametre, man har sat op.

Algoritmer kan derfor være et værdifuldt værktøj i automatiseringsopgaver, da man kan sikre, at ens opgaver altid bliver løst efter de helt samme parametre og metoder. I disse situationer vil man typisk opstille parametre, som er helt logiske – f.eks. hvis man vil lave et arbejdsskema for ens fabrik, så kan man gennem en algoritme sikre, at der altid skal være en der kan styre samle produktet, én der kan pakke varen, én til at køre truck osv.